Bodegaen



Med sin beliggenhed ved åen blandt polerede cocktailbarer og natklubber kan Bodegaen godt føles lidt malplaceret. Den beskrives måske bedst som en moderne fortolkning af et traditionelt dansk værtshus, som navnet da også antyder. Bodegaen føles knap så snusket som mange andre steder i samme genre, men den er absolut blandt de hyggeligere barer langs åen. Og vigtigst af alt for denne guide er priserne for det meste helt rimelige. For eksempel tilbyder stedet for tiden en “kæmpe fadøl” på en hel liter for blot 45 kr. — slet ikke slemt for et Aarhus-værthus, især i lyset af den fornemme placering centralt på Åboulevarden.

Vær dog opmærksom på, at Bodegaen oftest bliver proppet med mennesker på weekendnætter, ligesom flere af priserne stiger efter kl. 22 fredage og lørdage. Derfor er det måske en god idé at dukke tidligt op, hvis man vil besøge Bodegaen i weekenden.