Café Paradis



For år tilbage var Café Paradis kendt som stedet, hvor man gik hen, når alle andre nattelivssteder lukkede. Som et af de få steder, der bogstavelig talt havde åbent ud i morgentimerne (engang sågar indtil middag), skabte baren ofte folkevandringer på tværs af byens torve, idet de, der ikke helt var klar til at tage hjem, migrerede fra åens natklubber til “den sidste café”, som stedet var kendt som i folkemunde.

Siden ejerskiftet i 2011 er Café Paradis i dag en mere almindelig bar, der lukker kl. 5 som det meste af Aarhus’ natteliv. Stedet beholder dog noget af sin oprindelige charme med sin placering i hyggelige lokaler oven på indie- biografen Øst for Paradis. Derudover — selv om Café Paradis på ingen måde er ukendt eller upopulær — er caféen typisk markant mindre crowded end mange lignende steder i Indre By.

At beskrive baren i Paradisgade som “billig” vil nok være en overdrivelse, da priserne formentlig bedst beskrives som gennemsnitlige eller en smule herunder: En flaske øl koster cirka 30 kr., en fadøl 45 kr., og cocktails starter omkring 50 kr. Café Paradis er dog et glimrende valg for festgæster, der foretrækker en lidt mere afslappet stemning end man typisk finder på byens billige men proppede etablissementer.