Dokk1 Aarhus Hovedbibliotek



Som Aarhus’ nye specialbyggede hovedbibliotek og borgerservicecenter er Dokk1 blevet beskrevet af danske medier som både et “overflødighedshorn af rum og funktioner” og “velfærdsarkitekturens svar på Versailles-slottet”. Disse store ord er ingen overdrivelse: Med sine 17.500 offentligt tilgængelige kvadratmeter er Dokk1 et imponerende værk, der ud over tusindvis af bøger indeholder to auditorier, en specialdesignet og -udviklet legeplads, et fuldautomatiseret parkeringsanlæg og en enorm klokke, der ringer, hver gang et nyt barn fødes på Universitetshospitalet i Skejby.

Selv om arkitektfirmaet _schmidt hammer lassen_s design har skabt nogen splittelse, er Dokk1 bestemt en betydelig institution, om ikke andet for sin status som et folkebibliotek, der omfavner og endda udvikler moderne idéer om, hvad en bibliotek skal indeholde.

Dokk1s café er ikke ligefrem et billigt valg, men de mange andre (gratis) aktiviteter i huset sikrer, at dit besøg ikke bliver forgæves. Hold dig opdateret med aktuelle begivenheder på Dokk1s hjemmeside og Facebook-side.

Gå ikke glip af

  • Den enorme klokke på toppen af "Rampen" midt i bygningen