Den Permanente



Med sin placering 2,5 km nord for Aarhus centrum er Den Permanente (officielt Den Permanente Badeanstalt) en enormt populær strand. Hver sommer flokkes besøgende i tusindvis (især unge) til dette lille stykke af Aarhus Bugt, der ligger på en smuk placering ved foden af Riis Skov.

Den Permanente består af en midterafdeling åben for alle samt to aflukkede afdelinger beregnet til kønsopdelt nøgenbadning. Når sommeren er på sit højeste, er det ikke usædvanligt for menneskemængderne at sprede sig uden for det aflukkede område til sandstrækningen umiddelbart mod syd, der også er et populære område til grilning. På grund af Den Permanentes popularitet, der i høj grad skyldes dens centrale placering, kan det anbefales at møde op tidligt for at få en god plads.

En jernbanestation på Aarhus Nærbane betjente engang Den Permanente men blev lukket i 2005, hvorfor det i dag er noget omstændeligt at nå til stranden med offentlig transport. Stranden kan dog nås ad stier gennem den smukke Riis Skov (fodgænger) og langs Risskovstien ved vandet (fodgænger/cyklist) — begge dele er behagelige oplevelser på en flot sommerdag. Adgang til Den Permanente foregår via en tunnel under jernbanen lige ved side af isboden for bunden af skovtrappen.

Næste stop